23948sdkhjf

Vestas med i banebrydende hybridanlæg

Et nyt energianlæg med både vind, sol og batterilagring er under udvikling i Australien.

Kennedy Energy Park Phase 1 er navnet på et nyt energianlæg udviklet af Windlab, der er Australiens største virksomhed inden for vedvarende energi.

Anlægget består af 43,2 MW vindmøller, 15 MW solkraft samt 2MW/4 MWh Li Ion-batterilager. Vindmøllerne er af typen Vestas V136-3,6 MW, og det hele er bundet op på et kontrolsystem, som også er leveret af Vestas, der gør det muligt for vind og sol at arbejde sammen som et integreret energianlæg.

- Kennedy Phase 1 er et enestående projekt i Australien, og det vil lede nationen i udrulningen af innovativ, pålidelig vedvarende energi, der nøje modsvarer netværkets elektricitetsefterspørgsel, siger Roger Price, CEO hos Windlab.

Ved at kombinere vind og sol er det målet at kunne levere en mere konstant og efterspørgsels-drevet energiproduktion.

- Vi er taknemmelige for muligheden for at slutte os til dette projekt, som placerer Vestas i front af bæredygtige energiløsninger og er et vidnesbyrd om, hvordan vi leverer løsninger, der gør vedvarende energi mere konkurrencedygtigt og netværkskompatibelt, siger Johnny Thomsen, vice president, Product Management hos Vestas.

Anlægget skal opføres i Flinders Shire i det nordøstlige Australien og være klar til drift inden udgangen af 2018. Efter planen er det første fase i et 1.200 MW stort projekt.

Artiklen er en del af temaet Energilagring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235