23948sdkhjf

19 paller pumpehus skal sikre rent drikkevand i grønlandsk bygd

Pumpehuset er i en lidt mere solid udgave end dem Alfred Priess normalvis installerer.

I bygden Qassiarsuk på Grønland skal der laves et nyt vandværk, som skal sikre beboerne i bygden rent drikkevand i fremtiden.

I efteråret 2016 gik planlægningen af projektet i gang og Alfred Priess udviklede i den forbindelse to forskellige størrelser pumpehuse.

Det ene pumpehus er netop leveret og installeret i bygden, hvor Erik den Røde slog sig ned, da han i år 982 kom til landet.

Løsningen er baseret på Alfred Priess’ shelterkoncept, som er modulopbygget i sandwichpaneler, men da der findes en del bevaringsværdige ruiner fra nordboerne i bygden, skulle projektet godkendes af bygningsmyndighederne.

Derfor er det et Priess Shelter med saddeltag, der nu er opført som det første i bygden.

Specialkrav
Pumpehuset er 8,1m lang, 4,5m bred og har en højde på 2,4 meter. Stålkonstruktionen og trappen er produceret på fabrikken i Vinderup, mens fundamentet er støbt af bygherre, det grønlandske energiselskab Nukissiorfiit.

Men det har ikke været helt nemt at bygge et pumpehus på de breddegrader.

- Da det er noget koldere i Grønland, har vi brugt andre paneler, end dem vi bruger, som standard i Danmark. Dette er noget vi har haft en dialog med vores panelleverandør omkring, da det både har noget at gøre med vind- og snelasten, samt temperaturen i huset at gøre, fortæller Kim Ravn-Mortensen fra Alfred Priess.

Han fortæller også, at Alfred Priess har måtte lave et lidt mere solidt hus, end man plejer.

- Der er lavet beregninger for vindlast og snelast. Da begge disse parametre er noget større end i Danmark, er stålet i huset kraftigere end de stålspær, vi laver til Danmark, fortæller han.

Samlesæt
Alfred Priess har selv stået for montagen af pumpehuset, der ankom til Grønland som samlesæt.

Hele pumpehuset samt diverse hjælpemidler blev nemlig pakket på 19 paller og sendt fra Vinderup 5 uger før montagestart i Qassiarsuk.

Nu er det første pumpehus til det rene drikkevand installeret. Hvor mange det bliver til i alt kan Kim Ravn-Mortensen ikke helt svare på.

- Det må fremtiden vise. Vi har i første omgang tegnet to størrelser, så afhængig af bygdens størrelse kan huset bestilles i en af disse to, siger han.

Delvis irrelevant fakta om Qassiarsuk

  • Bygden har 42 indbyggere.
  • Den ligger i bunden af fjorden Tunulliarfik.
  • I Erik den Rødes tid hed bygden Brattahlid .
  • Bygdens økonomiske grundlag er fåreavl.
  • I bygden findes elværk, butik, børnehave og sygeplejestation.
  • Bygden nås let i båd eller med helkopter.

Kilde: Wikipidia

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079