Gaia Wind åbner fabrik i Skotland
Den danske producent af mini-vindmøller etablerer produktions- og distributionsfaciliteter i Glasgow
På fabrikken skal vindmøllerne færdigmonteres og testes, ligesom der også vil blive faciliteter til udvikling, salg og markedsføring.
- Dette vil blive mere end en simpel montagefabrik. Det bliver det globale midtpunkt for en kraftigt voksende forretning med komplet integration af alle aspekter af processen fra R&D, design, produktion og test såvel som global distribution og supply chain management, siger administrerende direktør, Johnnie Andringa.
- Gaia Wind begynder nu at vokse hurtigt og har for nylig etableret en solid tilstedeværelse på det massive amerikanske marked. Den nye fabrik vil klare montagen, test og produktion af mere end 250 små vindmøller i 2011 og forventes at vokse til 2.000 enheder pr. år over de kommende år, tilføjer Johnnie Andringa.