23948sdkhjf

Målerproducent: Omsætningen er tredoblet

Gasmålerproducenten Flonidan har ordrer på millionvis af gasmålere i pipelinen, og det afspejler sig i den grad i regnskabet for 2016/2017.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Regnskabsåret sluttede den 30. september og tallene her for er endnu ikke offentliggjort, men direktør Sten Dyrmose fortæller til avisen, at det går godt.

- Jeg kan afsløre så meget, at vores omsætning er tre-doblet i forhold til sidste år. Vi har ikke rundet en halv mia. kr. endnu, men det er meget tæt på, siger Sten Dyrmose, der samtidig fortæller, at minusset på cirka 4 mio. kr. fra 2015/2016 nu er vendt til tocifret million-overskud.

Medarbejder-vækst
Det er ikke bare i top og bund, at Flonidan oplever en fin vækst. Også på medarbejdersiden vokser producenten. De seneste år har der været omkring 40 ansatte, nu er der 60. Sten Dyrmose vurderer, at der inden for få år vil være 100 ansatte.

Derfor er der også en 2.700 kvadratmeter stor udvidelse på vej på Islandsvej i Horsens. Første spadestik til den del tages til næste år. Indtil da må medarbejderne tage til takke med opstillede barakker. 

På adressen i Horsens udvikles, planlægges og testes målerne. Produktionen er udliciteret til Thailand og Polen.

Salg uden for DK
90 procent af Flonidans gasmålere sælges uden for Danmark. I øjeblikket sendes der tusindvis af gasmålere til både Holland og England.

Flonidan er nemlig i gang med at eksekvere en hollansk ordre på 1.400.000 gasmålere, mens man sender endnu flere til England. Flonidan har nemlig allerede sikret sig en bid af kagen, når 23 millioner britiske hussstande i de kommende år skal have udskiftet gamle gasmålere med nye og mere intelligente af slagsen.

Der udover mærker Flonidan stor interesse fra Tyrkiet, Mellemøsten og Fjernøsten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078