23948sdkhjf

Grundfos skal sælge vand-pumpestationer for millioner i Ghana

Dansk løsning skal sikre rent drikkevand til 600.000 fattige.

I forbindelse med statsbesøget i Ghana i sidste uge underskrev Grundfos to aftaler, der kan skabe en omsætning på over 1 mia. kr. i Ghana alene.

Det skriver Børsen.

Realiseres aftalerne er det et stort skridt for Grundfos i Afrika, hvor omsætningen i Vestafrika er på omkring 10-15 mio. kr, hvor af Ghana udgør en meget lille del.

-  Vi har underskrevet en hensigtserklæring med en privat virksomhed med stærkt
fokus på social og økonomisk udvikling. Den omfatter som udgangspunkt et projekt i størrelsen 100 mio. dollar, der betyder rent drikkevand til 600.000 fattige i Ghana.
Desuden har vi også underskrevet en Memorandum of Understanding, en hensigtserklæring, med de offentlige myndigheder, der potentielt kan give os et salg på 50 mio. dollar over de kommende trefem år samt indtægter for efterfølgende service, siger Kim Jensen, Grundfos’ regionale direktør for Europa, Mellemøsten og Afrika.

En af de løsninger, der skal sendes til Ghana er en vandpumpestation, der skal sikre tusindvis af ghanesere rent drikkevand. Vandpumpestationen fungerer lige som en benzinstation. Forbrugerne sætter penge ind på et betalingskort, og med
det kan de gå hen og hente rent vand. På et display kan de se, hvor meget de har købt for. 

Grundfos er ikke eneste virksomhed for hvem statsbesøget har været en succes. Også Kamstrup har underskrevet hensigtserklæringer, der kan føre til et par markante ordrer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094