23948sdkhjf

Danmark samarbejder med indonesisk energiselskab

Aftalen skal bane vej for mere vedvarende energi og mindre kul.

Energistyrelsen og den danske ambassade i Jakarta har i dag underskrevet en samarbejdsaftale med det indonesiske statsejede energiselskab, PLN.

Samarbejdsaftalen med PLN udspringer af Danmarks myndigheds­samarbejde på energiområdet med Indonesien. Det er et såkaldt strategisk sektorsamarbejde, som blev startet i 2016 mellem Energistyrelsen og relevante indonesiske myndigheder.

Indonesien har en meget ambitiøs målsætning om at reducere landets drivhusgas-udledning med 29 pct. inden 2030, og har i den forbindelse efterspurgt danske erfaringer indenfor både vedvarende energi, energieffektivisering og energimodellering.

Den nye samarbejdsaftale med det statslige indonesiske energiselskab, PLN, fokuserer på udfordringer i forhold til den fremtidige modellering af energisystemet i Indonesien, og aftalen er dermed med til at bane vejen for, at vedvarende energi på sigt kan medvirke til at fortrænge det meget store forbrug af kul.

Aftalen blev underskrevet på et stort Clean-tech Seminar i Jakarta, som blev åbnet af den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og den indonesiske minister for energi og mineraler, Ignasius Jonan.

- Vores samarbejde med Indonesien er endnu et eksempel på, hvad Danmark gør for at hjælpe energiomstillingen på vej i et af de store højvækstlande i Asien. Lande, der har store udfordringer, men også høje ambitioner for mere vedvarende energi - og dermed store potentialer for eksport af danske løsninger og energiteknologi, udtaler Energistyrelsens direktør, Morten Bæk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.162