23948sdkhjf

Vindindustrien: Vindenergi skal være billigere end kulkraft

For at gør elektricitet produceret ved med havvindmøller konkurrencedygtigt med kulkraft skal produktionsprisen på vindmølle-elektricitet halveres frem mod 2020. Det er vindmølleindustriens målsætning i en strategi, som skal udbygge det danske forspring på vindområdet
Flere forskningsmidler og flere demonstrationsprojekter er central i vindmølleindustriens målsætning om at gøre elektricitet produceret på vindmøller konkurrencedygtig med elektricitet fra blandt andet kulkraft.

- Udviklingen af møller på land har de senere år været meget kraftig og i dag er vindkraft på land fuldt ud konkurrencedygtig med andre nybyggede kraftværker. For vindmøller til havs er udviklingen for alvor først ved at gå i gang og der ligger et stort udviklingsarbejde foran os, siger Per Hessellund Lauritsen, formand for Megavind, der er et forskningsstrategisk samarbejde for industri, forskningsverdenen og de offentlige myndigheder, der beskæftiger sig med vindkraft.

Offentlige forskningsmidler skal tidobles
En forøgelse af de offentlige forskningsudgifter til vindforskning, så de - som EU anbefaler - kommer på niveau med de private, er et kerneelement i industriens strategi.

- Der er behov for, at vi sætter tempo på de offentlige investeringer i forskning og udvikling, så det også bliver i Danmark udviklingen foregår. Helt konkret foreslår vi, at de offentlige investeringer øges fra de nuværende 1 mia. om året til 4 mia. kr. i 2020. Det vil bidrage til at øge uviklingen i hele sektoren, siger Per Hessellund Lauritsen.

I 2009 gik 131 mio. kr. til vindkraftprojekter ud af et samlet offentligt tilskud til energiteknologisk forskning og udvikling på ca. 1 mia. kr. Samme år lå vindmølleindustriens udgifter til forskning og udvikling på 1,3-1,5 mia. kr.

Flere demonstrationsprojekter og større hensyn til udgifter
For at øge vindmøllernes konkurrencekraft kræves mere forskning i havvindmøller. Megavind forslår derfor, at en del af de havmøller, som opstilles mellem 2010-2020 udlægges til testanlæg

- Danmark er et laboratorium for store dele af vindmøllebranchen. Det skal vi have overført til havet, hvor vi med fordel kan intensivere udviklingen i de kommende projekter, siger Per Hessellund Lauritzen.

Udbygning af havvindmølleparkerne bør endvidere ske med et klart blik for omkostningerne. For at reducere prisen for opførslen og efterfølgende transport skal afstanden til land reduceres mest muligt.

- Det er vigtigt at myndighederne er opmærksomme på, at havvindkrafts konkurrencedygtighed overfor andre energiteknologier afhænger utroligt meget af, hvor myndighederne vælger at tillade udbygningen. Jo længere væk, desto dyrere bliver det, forklarer Per Hessellund Lauritsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109