23948sdkhjf

Energi- og kedelekspert søger CEO

Ny CEO skal styre voldsom vækst og nye arbejdsområder med sikker hånd.

Virksomheden Adding på Gasværksvej i Aalborg er på få år vokset fra tre til 20 mand.

Det er projektledelse, detail-engineering og idriftsættelse af større energiprojekter, der trækker i den helt rigtige retning for virksomheden, der har stort knowhow inden for for energianlæg, kedler, brændere, produktionsteknik og logistik.

Skal gå i front
Adding er stiftet og ejet af John Sloth, Søren Højmann Kristensen og Nils H.H. Nielsen og er altså inde i så god en udvikling, at man er på udkig efter en CEO.

Han skal sammen med den øvrige ledelse være med til at skabe vækst og udvikle virksomheden yderligere.

- En CEO skal være en der kan bidrage til vækst, flere kunder, større omsætning og flere ansatte. Vi har hos Adding mange kompetente medarbejdere og har mange nye ideer og tiltag for større vækst, og det er her en CEO kommer ind i billedet. En der kan lede og fordele og gå i front på flere områder, lyder det fra Søren Højmann Kristensen.

Det er især nye områder inden for fjernvarmesektoren og After Sales for kedler, brændere og styresystemer, der har fået behovet for en CEO til at melde sig.

Frie hænder
Ejerskabet af Adding fortsætter uændret, men med en CEO på plads vil John Sloth, Søren Højmann Kristensen og Nils H.H. Nielsen få frie hænder til at gøre det, de er bedst til.

- Nemlig at servicere og hjælpe kunderne samt skabe kontakter, der kan føre til mere arbejde, lyder det fra Søren Højmark Kristensen.

Et arbejde, der allerede har ført til et tæt samarbejde med Control Proces, som overtog Aalborg Engineering. Og nu får de tre partnere altså frie hænder til at styrke dette samarbejde - og opdyrke relationerne til mange andre kedelleverandører.

Stillingen som CEO er slået op 16. november og der kan søges løbende, hvorfor der også afholdes jobsamtaler løbende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063