23948sdkhjf

Region Nordjylland er Danmarks første klimaregion

Region Nordjylland og Danmarks Naturfredningsforening har indgået Danmarks første klimaregionsaftale
Den officielle udnævnelse af Region Nordjylland som landets første klimaregion fandt sted d. 3. december i Aalborg. Med aftalen forpligter Region Nordjylland sig til at nedbringe regionens CO2-udslip med to procent om året.

Der er flere gode grunde til, at Region Nordjylland nu samler sine energibesparende aktiviteter under ét og indgår en formel aftale om at arbejde for et bedre klima. For det første styrkes den systematiske energirenovering af regionens mange bygninger, hvilket på sigt vil give en økonomisk gevinst i form af besparelser på el- og energiforbrug. For det andet håber Region Nordjylland på at kunne skabe en positiv effekt på markedet for såvel udbud af energiløsninger samt for montage- og installationsarbejde.

– Vi mener, at det er vigtigt at tage ansvar lokalt, selvom klimaudfordringerne naturligvis skal ses i et globalt perspektiv. Samtidig kan vi med ressourcebevidsthed og fokus på energibesparende tiltag i Region Nordjylland både være med til at sikre flere ressourcer til regionens kerneydelser på sundhedsområdet og måske bane vejen for en endnu stærkere erhvervsudvikling inden for energiteknologi i Nordjylland, siger regionrådsformand Ulla Astman.

Klimakommuner i Klimaregion
Regionens klimavenlige tiltag tager udgangspunkt i energioptimering af sygehusenes drift ved at reducere forbruget af el, vand og varme, hvorfor klimaaftalen blev underskrevet på Aalborg Sygehus. Ved ceremonien fik Region Nordjylland fra Dansk Naturfredningsforening for at melde sig ind i klimaarbejdet og det nødvendige skridt for at nedbringe sit CO2-udslip.

10 ud af 11 nordjyske kommuner er Klimakommuner, og de regionale tiltag kommer ud over hvad kommunerne allerede har forpligtet sig til. I fællesskab kan det skabe stordrift og synergi i hele regionen og på tværs af kommunerne, mener præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

- Det er visionært af nordjyderne at lægge sig i front nu, hvor de virkelig kan gøre en forskel. Vi håber, at de fire andre regioner vælger at lade sig inspirere og følge trop ved at indgå en forpligtende klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Der ligger en særlig udfordring for regionerne, når det gælder klimaindsatsen og også de store tunge CO2-syndere som sygehusene kan få et fornuftigt energiforbrug til gavn for klimaet, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.909