23948sdkhjf

Rockwool: Effektiv energiudnyttelse skal klare halvdelen af klimaudfordringen

Ved de netop overståede klimaforhandlinger i Cancun i Mexico forsøgte Rockwool at gøre opmærksom på det store energibesparende potentiale, effektiv isolering har på globalt plan
På verdensplan tegner bygninger sig for 40 procent af energiforbruget. I Europa og USA er der tale om to tredjedele.

- Men vi ved, at energiforbruget til bygninger i resten af verden kommer til at stige voldsomt. Kina er for eksempel på vej til at skulle anvende 35 procent af deres energi på bygninger, siger konsulent fra rockwool, Thomas Nordil.

Erhvervslivet har løsningen
Stigende energiforbrug i nyt og eksisterende byggeri gør, at energieffektivt byggeri indeholder så stort et potentiale. Netop derfor gælder det ifølge Thomas Nordil om at både forbedre energitilstanden i nybyggeri og investere i energirenovering af eksisterende bygninger.

- Vi ved, at effektiv energiudnyttelse skal levere halvdelen af løsningen, hvis vi skal holde klodens temperaturstigning ned på 2 grader, siger Thomas Nordil.

I EU ville en gennemgribende energirenovering af bygningsmassen mindske den årlige CO2-udlendning med 460 mio. ton og nedbringe den samlede energiregning med 270 mia. euro.

- Så budskabet til politikerne er, at de ikke behøver at være så bange for at påtage sig CO2-forpligtelser. Erhvervslivet har løsningerne på udfordringen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094