23948sdkhjf

Nyfors’ formand støtter fælles nordjysk el-selskab

De seneste år har Nyfors i Brønderslev foretaget intern omstrukturering inklusive afskedigelser. Processen har banet vejen for fremtidigt samarbejde.
Ved årets sidste repræsentantskabsmøde gjorde Nyfors’ bestyrelse status for året, som går på hæld, samt branchens fremtid.

- Det har været hårdt at sige farvel til gode medarbejdere, men det har desværre været nødvendigt. Resultatet af de interne tiltag viser sig nu, og det er stærkt medvirkende til, at vi i 2011 forventer sorte tal på bundlinien. Vi har fået vendt den negative udvikling og det vel at mærke samtidig med, at forbrugerne igen i 2011 får en nedsættelse af el-prisen på tre øre pr. kWh, siger formand for Nyfors, Gerda Pedersen, til Nordjyske

Andre viser vejen
Fremadrettet er forventningen klar: Udvidet samarbejde og sammenlægninger af el-selskaberne i Nordjylland er vejen frem i takt med, at der stilles stadig flere krav til sektoren.

- De nye tider stiller krav om øget samarbejde mellem landets el-selskaber og naturlig forventning om yderligere fusion indenfor el-sektoren i Nordjylland, siger Gerda Pedersen

Budskabet fra bestyrelsen var tilsvarende klart; Nyfors vil aktivt bidrage til et fælles nordjysk selskab. Processen er allerede i gang.

- Vore naboselskaber ENV i Hjørring og ESV i Nørresundby har af deres repræsentantskaber fået opbakning til at arbejde mod en fusion. De to selskaber ser tiltaget som det første skridt i at samle hele den nordjyske elforsyning i ét fælles selskab, siger Gerda Pedersen

Udviklingen øger behov for samarbejde
Processen hen imod et fælles selskab drives ikke kun af servicekrav alene. Nye investeringer i infrastrukturen og klimahensyn blev også identificeret som væsentlige faktorer.

- Den stadige og nødvendige fokus på vores klima og CO2-udslip nødvendiggør en ændring i prioritering af energikilder, siger Gerda Pedersen, som fortsætter:

- Dette stiller øgede krav til el-selskaberne og dermed også Nyfors. El-nettet skal gøres intelligent, således at det bliver mere fleksibelt og det sikres, at ressourcerne bliver udnyttet på den mest hensigtsmæssige måde. En vindmølle producerer kun strøm, når det blæser, og derfor skal et intelligent el-system sikre en effektiv balancering mellem de forskellige forsyningskilder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.139