23948sdkhjf

Rekordordre til Støvring Kraftvarmeværk

Udstykning af 96 grunde i Støvring Ådale giver travlhed

Det nordjyske Støvring Kraftvarmeværk er i øjeblikket i fuld gang med at etablere fjernvarmeforsyning i den nye udstykning Rådyret i Støvring Ådale.

Det er lodsejer Flemming Christensen, der med landbrugsjord i tilknytning til sin gård Kærgården i området står bag udstykningen.

Den omfatter i alt 96 grunde, og det igangværende anlæg af fjernvarme i udstykningen er dermed den største ordre Støvring Kraftvarmeværk nogensinde har fået på en gang.

Færdiggørelsen af byggemodningen i hele boligområdet kommer til at foregå i etaper, hvor det første område efter planen vil være afsluttet omkring 1. april, det næste i maj og det sidste boligområde syd for Kærvej inden sommerferien.

Alligevel er 93 af de 96 grunde allerede solgt på rekordtid af Nybolig i Støvring, blandt andet seks grunde til en planlagt byggeudstilling til efteråret, som seks typehusfirmaer er gået sammen om at arrangere i en samlet klynge i udstykningen under titlen Byg Nordjysk.

Lodsejer Flemming Christensen står også bag udstykningen af boligområdet Kronhjorten lige nord for Rådyret i Støvring Ådale, mens Rebild Kommune står bag boligområderne Grævlingen og Bæveren samt som det sidste Odderen samme sted øst for banestrækningen.

Undersøgelserne har vist, at 80 procent af de nye beboere i Støvring Ådale de senere år kommer fra Aalborg, 12 procent fra resten af landet og 8 procent fra Rebild Kommune.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065