Så kom røggas-vaskeren til Sindal
Første spadestik til Sindal Varmeforsynings nye CO2-neutrale kraftvarmeværk blev taget i maj 2017.
Bygningen til anlægget er blevet etableret hen over efteråret i 2017, hvilket betyder at virksomheden Dall Energy nu kan komme i gang med at levere nøglekomponenterne til anlægget, der skal producere 5 MW varme og 800 kW el på flis, haveaffald og andre alternative brændsler.
I sidste uge ankom røggasvaskeren og opfugteren, og de blev på fornemmeste vis løftet ind i bygningen.
Værket i Sindal er Dall Energys første turn-key-leverance, og Jens Dall kan glæde sig over, at alt gik som smurt i olie.
- Det gik super godt og var en fantastisk oplevelser, fortæller Jens Dall, som ser frem til at de næste leverancer ankommer til Sindal.
Torsdag den 1. februar ankommer termo-olie economizeren og ekspansionstanken, mens selve turbinen bliver leveret i marts.
Kraftvarmeværket skal stå klar til fyringssæsonen 2018/2019.
Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.