23948sdkhjf

DONG forankrer arbejdspladser i Grenaa Havn

Med ejendomskøb slår energiselskabet fast, at Grenaa Havn er et centrum for opførsel og senere drift af vindmøller mellem Djursland og Anholt.
Når DONG Energy de kommende 25 år skal service offshore vindmøller i Kattegat bliver udgangspunktet i vidt omfang Grenaa Havn. Lejemål og køb giver energiselskabet en permanent base i byen.

Enestående situation
Energiselskabet har købt frysehuse og det gamle havnekontor , som skal huse DONG’s kontor i Grenaa. Frysehusene skal efter en større ombygning være omklædningsrum og lagerplads for medarbejderne.

Ligeledes er indgået en lejeaftale for et stykke kaj på havnen, hvorfra tre mandskabsskibe skal fragte mand og materiel til og fra offshoremøllerne.

- Det er enestående at kunne indgå en sådan lejeaftale over 25 år, og vi gør det med glæde. På den måde er vi sikker på, at DONG forbliver i byen i mange år, og det er af rigtig stor betydning, at DONG samtidig placerer omkring 50 arbejdspladser med udgangspunkt i Grenaa, siger havnedirektør Henning Laursen til Randers Amtsavis.

Gør en undtagelse for DONG’s skyld
Fremgangsmåden i DONG Energy’s store satsning på Grenaa er ensbetydende med en undtagelse i havnens politik; Lejemål foretrækkes, mens salg af bygninger normalt afvises.

Havneledelsen lægger ikke skjul på, at valget påvirkes af udsigten til, at DONG’s tilstedeværelse vil tiltrække flere virksomheder til Grenaa Havn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109