23948sdkhjf

Strømforbrug reguleres af nye elmålere

Som led i forskningen i implementering af det intelligente elnet, smart grid, testes elmålere der kan fjernstyre elapparater og dermed gøre strømforbruget mere grønt.
De kommende år arbejder Aarhus School of Business and Social Sciences sammen med partnere i Norge og Schweiz på at undersøge mulighederne for at gøre intelligente elmålere til et vigtigt komponent i fremtidens smart grid i EU.

- Vi skal finde ud af, hvordan vi får forbrugerne med. Vi ved af erfaring, at økonomi ikke giver et synderligt godt incitament, når vi taler vaner og elforbrug. Vi skal have folk med, fordi det er en god idé - ikke fordi de kan spare penge, siger professor John Thøgersen Aarhus School of Business and Social Sciences.

John Thøgersen vurderer, at et fuldt implementeret smart grid først vil være på plads om 5-10 år.

Fjerner unødigt forbrug i spidsbelastningsperioder
Projektets kerne er at undersøge hvordan de nye elmålere, som kan regulere timingen af forbruget på udvalgte elapparater i husstanden eller virksomheden, kan anvendes til at begrænse forbruget i spidsbelastningsperioder, hvor produktionen af vedvarende energikilder ikke kan følge med forbruget.

-I stedet for at fryserens kompressor begynder at arbejde midt i spidsbelastningen, er der nu mulighed for at udskyde det strømforbrug til eksempelvis nattetimerne, siger John Thøgersen.

Den koordinerede ind- og udfasning af tusinder af elapparater kan fungere som et virtuelt kraftværk, som sikrer, at det altid er effektive og grønne elproduktioner, der leverer strømmen.

Til- eller fravalg
Smart grid betyder i princippet et afkald på kontrol over sine elapparater. Derfor er tryghed væsentlig for at motivere forbrugere til at være med på ideen med de nye elmålere.

- For at give tryghed skal vi sørge for at forbrugeren har adgang til information, mulighed for kontrol og feedback. Og så skal forbrugeren selv kunne omgå kraftværkets mulighed for at slukke for et apparat, forklarer professoren.

Muligheden for valgfrihed er både en væsentlig faktor, der skal undersøges, når det kommer til motiverer forbrugerne til at vælge de intelligente forbrugsløsninger, og når det kommer til en vurdering af selve opbygningen af systemet.

- En anden væsentlig ting vi skal undersøge, er hvilken forskel i tilslutning, der vil være alt efter, om smart grid bliver indført som opt-in eller opt-out – altså om forbrugeren aktivt skal tilmelde sig; eller aktivt melde sig fra nettet, afslutter John Thøgersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157