23948sdkhjf

Ørsted investerer i energilagring i megawatt-størrelse

Ørsted etablerede for nylig forretningsområdet Energy Storage & Solar og har igangsat to storage-pilotprojekter i henholdsvis Danmark og Storbritannien. Først med batteriet i p-huset Lüders i Nordhavn og senere med installationen af et 2 MW batteri i forbindelse med havmølleparken Burbo Bank.

Nu er turen kommet til Taiwan.

Ørsted vil nemlig etablere et pilotprojekt for lagring i megawattstørrelse i Changhua County i Taiwan.

Projektet, der skal baseres på lithium-ion-batteriteknologi, bliver det første anlæg i denne størrelsesorden i Taiwan.

- Jeg er imponeret over de taiwanske myndigheders store ambitioner for den grønne omstilling og deres rammevilkår for denne. Taiwan har potentiale til at blive et knudepunkt for grøn energi i Asien, ligesom Danmark er det i Europa. Ørsteds energilagringsprojekt i Changhua, som også bliver vores første i Asien, vil fokusere på at samarbejde med lokale partnere om at styrke elnettets effektivitet og stabilitet og positionere Taiwan som førende inden for grøn energi, siger Martin Neubert, Executive Vice President og CEO for Wind Power hos Ørsted, der besøgte Taiwan i forbindelse med offentliggørelsen af storage-samarbejdet.

Lokalt samarbejde
Ørsted vil samarbejde med myndighederne i Changhua County, Taipower, Industrial Technology Research Institute (ITRI) og National Changhua University of Education (NCUE) om at etablere et konsortium, der har til formål at forske i energilagring og at fremme den lokale udvikling af et økosystem for grøn energi. 

Lagringsprojektet i Changhua bliver altså startskuddet til en ny platform for samarbejde mellem industrien, den akademiske verden og myndighederne. Changhua County vælger beliggenheden og indhenter de nødvendige tilladelser, mens Taipower skal stå for nettilslutningen.

Ørsted vil foretrække lokale leverandører til at levere batteri og integrerede systemer. ITRI vil varetage forskningen i energilagring gennem samarbejde med uddannelsesinstitutioner i Changhua.

Ørsted håber, at flere universiteter vil deltage i samarbejdet med at opbygge viden, og NCUE bliver det første universitet i Changhua, der kommer til at deltage i pilotprojektet.

 Batteribaseret energilagring
Med demonstrationsanlægget vil taiwanske institutioner kunne undersøge, teste og vurdere hvordan et batteribaseret energilagringssystem kan være med til at balancere elnettet, og hvordan dette kan understøtte udbygningen af vedvarende energi og understøtte den grønne omstilling i Taiwan.

- Energilagringsteknologien har udviklet sig hurtigt, og omkostningerne falder fortsat. Udviklingen af energilagringssystemer i fremtiden vi fremskynde integrationen af udbud og efterspørgslen på vedvarende energi, siger Martin Neubert.

Alle deltagende parter vil opnå indsigt fra studierne, der vil udgøre et solidt grundlag for at kunne deltage på det voksende marked for storage-hardware og -serviceydelser.

Ørsted udvikler i forvejen på fire havvindsprojekter ud for Changhua County med en samlet kapacitet på 2,4 GW. I Taiwan ejer Ørsted desuden 35% af Taiwans første havvindsprojekt, Formosa I, der pt. har en kapacitet på 8 MW og kan udvikles til 128 MW.

Artiklen er en del af temaet Energilagring.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118