23948sdkhjf

Verdo Energy åbner afdeling i Polen

Her skal projekteres anlæg i linjer op til 20 MW inden for træflis, halm og affaldsanlæg.

Tolv erfarne ingeniører er blevet en del af Verdo.

Fra et nyåbnet kontor i Polen skal de sammen med deres danske kollegaer designe og tegne biomasse- og affaldsanlæg, som Verdo Energy blandt andet vil afsætte til eksportmarkedet.

- Vores nye kontor bliver et ingeniør-hus med en række specialister, som er fortrolig med opgaverne med at konstruere energianlæg. Dermed er vi nu på fuld omgangshøjde med de teknologiske udfordringer, når vi byder på eller vinder udbuddet af et nyt anlæg, siger Business Developer i Verdo Energy, Morten Grøn, som har stået for etablering af det nye kontor.

Ville støvsuge markedet
Morten Grøn fortæller, at en del af de nyansatte kommer fra stillinger i det konkursramte Weiss’ polske kontor. Men at man iøvrigt er startet helt fra bunden af med opbygningen af et helt nyt kontor.

Når Verdo Energy, der har 175 ansatte fordelt på kontorer i Randers, Aalborg og Ikast vælger at satse på Polen, så er det af helt klare årsager.

- Vi opretter afdelingen i Polen, fordi vi skal bruge medarbejdere, der allerede har mellem tre og ti års erfaring inden for konstruktion og projektering af energianlæg til varmeværker og industrien. Hvis vi skulle finde dem her hjemme, ville vi støvsuge markedet, siger Morten Grøn.

Vil eksportere energianlæg
Verdo har for nylig samlet sine kræfter inden for udvikling og service af energianlæg i Verdo Energy, og en del af planen er, at man fremover vil tilbyde kunderne endnu større anlæg.

Det vil sige, Verdo Energy kan projektere anlæg i linjer op til 20 MW inden for træflis og halm samt affaldsanlæg. Anlæggene skal ikke bare sælges herhjemme, men også i udlandet.

- Vi vil gerne eksportere dansk teknologi inden for energianlæg til industri og fjernvarme. Fokus er Skandinavien, udvalgte områder i Østeuropa samt Baltikum. For at byde ind med den bedste rådgivning til investorerne har vi vurderet, at vi skal opbygge en intern organisation, der håndtere den type projekter, vi gerne vil vinde i fremtiden. Derfor er vores nye afdeling i Polen en vigtig brik for vores målsætning, siger Henrik Bøgh Nielsen, Divisionsdirektør for Verdo Energy.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11