23948sdkhjf

Endnu en Skykon-fabrik solgt

Koncernens største fabrik, det tidligere Welcon i Give, er nu ude af konkursboet.
Det er de to Skykon-aktionærer Carsten og Jens Risvig Pedersen, der har overtaget fabrikken i Give, som de også ejede inden Skykon-tiden.

- Det er produktion af tårne, vi gerne vil køre videre med. Men fabrikken er en stålfabrik, der også kan producere andet end tårne, hvis det skulle komme på tale, udtaler Jens Risvig Pedersen til Børsen.

Han medgiver dog, at det er lidt af et sats at overtage tårnproduktionen i Danmark, idet specielt kinesiske producenter har sat markedet under pres. Derfor vil der blive holdt et vågent øje med fabrikkens omkostninger i den kommende tid.

Kæmper for skotsk fabrik
Samtidig med salget af fabrikken i Give kæmpes der også for at rekonstruere Skykons tårnfabrik i Skotland.

Denne er ikke direkte omfattet af konkursen i Danmark, men dog sat under administration, mens man forsøger at skaffe nye investorer.

Lokkemaden skulle angiveligt være en stor ordre fra Siemens på leverance af tårne til 152 vindmøller i den enorme vindmøllepark Clyde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078