Ny rensningsmetode eliminerer 40 år gammel forurening
Af Klorerede stoffer i grundvandet er en udfordring i hele Danmark, men oprensning af disse stoffer er i dag en dyr og langvarig proces.
Derfor har Region Hovedstaden bedt eksperter om at byde ind med en ny metode til at oprense klorerede stoffer fra grundvandsfanerne.
I efteråret vandt Rambøll udbuddet og har nu to år til at afprøve en ny metode.
40 år gammel forurening
At klorerede stoffer dukker op i grundvandet og dermed også i drikkevandet skyldes at stoffet har været brugt typisk i forbindelse med tøjrens på et renseri samt til fjernelse af fedt og snavs på metalvirksomheder og andre relaterede virksomheder, hvorefter stofferne er ledt ud i naturen ved spild eller med spildevandet.
Klorerede stoffer er ganske sundhedsskadelige og mistænkt for at være kræftfremkaldende. Menneskekroppen kan også reagere med skader på centralnervesystemet.
Det dukker desværre hyppigt op i grundvandet, da stofferne bevæger sig hurtigt gennem jordlagene uden væsentlig nedbrydning. Derfor er det også afgørende, at finde en effektiv og bæredygtig metode til at rense drikkevandet.
- Vi tester ved en forurening i Vassingerød, hvor der har været en skumplastfabrik, hvor man har anvendt de her stoffer. Selvom det er en helt ny metode, der skal testes, så er det faktisk en 40 år gammel forurening, der skal oprenses efter, siger chefkonsulent Dorte Harrekilde hos Rambøll.
Debut i Danmark
Metoden er faktisk ikke så ny som det umiddelbart kunne fremgå. Den har været anvendt i en fire til fem år til oprensning af olieforureninger i udlandet. Metoden er udviklet af det amerikanske firma Regenesis, og Rambøll skal teste metodens effektivitet over for klorerede stoffer under danske forhold.
Metoden går ud på, at man sprøjter aktivt kulstof ned i de vandførende jordlag i det forurenede område. Når de klorede stoffer strømmer forbi, vil de hæfte sig på kulstoffet. Derefter tilsættes også elektrondonor (mælkesyre) og en bakteriekultur, som spiser de klorerede stoffer.
I takt med at bakterierne spiser de klorerede stoffer, bliver der frigivet plads til nye klorerede stoffer, som så hæfter sig på kulstoffet og bliver spist.
Mens vi venter
Rambøll har allerede foretaget den første og væsentligste del af opgaven i forbindelse med oprensningen.
- Vi har netop injiceret både det aktive kulstof, mælkesyre og bakterier ned i grundvandsmagasinet. Så nu overvåger vi og ser om det virker. Det er det, vi venter på nu, fortæller Dorte Harrekilde.
Hun forventer, at der går en tre til fire måneder før man kan se nogle resultater af strabadserne. Men det er også væsentligt hurtigere end nogen af de teknologier, der anvendes i dag.
- Det vi typisk gør er, at vi pumper vandet op, renser det og leder det til et spildevandsanlæg eller en anden recipient. Det er ikke en rigtig form for oprensning og det tager normalt mindst 100 år, fortæller Dorte Harrekilde.
Mindre ressourcekrævende
Ud over at den nye metode er mindre tidskrævende end de eksisterende teknologier, så er den også langt mindre ressourcekrævende.
- Det her er et udviklingsprojekt, så vi følger det jo noget mere end man ellers ville gøre. Vi har intensiveret monitoreringen, men ellers passer det sig selv. En injektion kan forventeligt holde ti år og så er det jo ikke sikkert, at der er behov for endnu en injektion, fortæller Dorte Harrekilde.
I løbet af udviklingsprojektet vil der være et tæt sammenspil mellem Rambøll og Danmarks Tekniske Universitet. DTU støtter udviklingsdelen af projektet og vil løbende supportere forskningen og publicere resultaterne.
Og der er store forventninger til de resultater der om føje tid vil tikke ind.
- Jeg håber det virker efter hensigten. Det har store perspektiver, det er jo en løsning, der er økonomisk fordelagtig og som kan bruges til oprensning i hele landet, siger Dorte Harrekilde.
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
