23948sdkhjf

DGD trækker Vordingborg Kommune i klagenævn

Vordingborg Kommune har netop oplyst, at Udvalget for Plan & Teknik har godkendt et projektslag fra Vordingborg Fjernvarme, som ønsker at udvide sit fjernvarmeområde til også at omfatte Ørslev inkl. erhvervsområdet. Et område, der i dag er forsynet med naturgas.

-  Der vil ikke være tilslutningspligt i forhold til fjernvarmen, men forbrugerne i området vil få det samme gode tilbud om fjernvarme, som de øvrige ejendomme i Vordingborg by. Det forventes, at ca. 60% af ejendommene vil tilslutte sig fjernvarmen, skriver kommunen i en medddelelse.

Projektet møder dog modstand fra Dansk Gas Distribution (DGD), der er klar til at trække kommunen i Energiklagenævnet, hvis der gives endeligt tilladelse til projektet.

Forkerte udregninger
Holdningen hos Dansk Gas Distribution er, at projektforslaget er baseret på forkerte udregninger og antagelser. 

Senior rådgiver hos Dansk Gas Distribution Kristian Nielsen fortæller blandt andet, at brændselsforbruget hos Ørslevs forbrugere i forbindelse med projektet er opgjort alt for højt, hvilket alt andet lige får besparelsen ved at skifte til fjernvarme til at synes større end, hvad den reelt er. Anklagen går endvidere på, at kommunen har prissat gaskedler til en trediedel over de reelle priser på markedet. 

Kristian Nielsen fortæller til Energy Supply, at projektet i hans optik ene og alene falder på det høje gasforbrug, som projektparterne har beregnet ud fra. Det vil give underskud på mindst 9 millioner, fortæller han. 

Og det er altså på det grundlag at DGD trækker sagen i Energiklagenævnet.

Tager den med ro
Både hos Vordingborg Forsyning og Vordingborg Kommune tager man sagen med ro.

Direktør Søren Mikkelsen hos forsyningsselskabet fortæller til SN.dk, at det fuldstændig er som ventet, og at man har indregnet sagen i sin tidsplan for udrulningen af fjernvarmen i Ørslev.

Heller ikke Karsten Kolle hos Vordingborg Kommune er bekymret. Han mener nemlig ikke, at DGDs udregninger er realistiske eller korrekte. Det fortæller han til SN.dk. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11