23948sdkhjf

Nu mangler SK Forsyning bare første spadestik

Selskabet har fundet sin entreprenør.

SK Forsyning påbegyndte arbejdet med et nyt halmfyret varmeværk ved Halskov for mange år siden.

Meget er siden sket, sagt, skrevet om anlægget; den energipark, anlægget skulle have ligget i og den vindturbine og de brintbusser, som anlægget skulle have haft som nabo.

Meget er lagt i graven, ændret og sat i bero.

Men sikkert og vist er det, at SK Forsyning nu – langt om længe – kan tage første spadestik.

Bygningsentreprisen blev sendt i udbud i november og vinder af udbuddet i en hovedentreprise er Østermark Entreprenørforrening A/S Holstebro. 

Østermarks Entreprenørforretnings arbejde i forbindelse med opførelsen af SK Forsynings nye halmværk kommer til at omfatte halmlager, kedelhal, servicerum, askelager og velfærdsarealer samt veje og pladser. Der er i alt 2600 kvadratmeter bebyggelsesareal.

Allerede i efteråret 2017 kom det frem, at leverandøren af den 11,5 MW store halmkedel er Euro Therm, mens Arkikon har slået stregerne til værket. Moe er rådgiver på projektet.

Første spadestik er på tirsdag den 20. februar 2018.

Når værket er klar til drift i november 2018 bliver hele SK Forsynings varmeforsyning CO2-neutral - i hvert tilfælde på papiret. 

- Det vil udelukkende være i spidsbelastningssituationer, at vi fremover kommer til at starte gaskedlerne op på nogle af de gamle værker. I normalsituationen leverer vi kun varme fra halm og/eller flisfyrede værker. Vi beholder imidlertid de gamle værker, men de vil kun blive benyttet i helt særlige situationer, oplyser SK Forsyning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078