23948sdkhjf

Den evige kamp mod vådservietter, bleer og vatpinde

Kalundborg Forsyning har netop hevet en ubestemmelig masse op af kloakken.

Toilettet er IKKE en skraldespand !!!

Sådan skriver Kalundborg Forsyning på Facebook.

Det sker efter man endnu engang har hevet en stor udefinerbar masse op af kloakken. Nærmere bestemt fra pumpestationen på Kystvejen.

- Vi ser meget andet end lort i kloakken, og det er en kostbar fornøjelse for dig og forsyningen, skriver selskabet på Facebook.

Hos forsyningsselskabet vil man ikke oplyse hvor mange penge eller ressourcer man årligt bruger på at rense kloakken for alt andet end tis, lort og toiletpapir.

- Det bliver til nogen mandetimer om året, oplyser Anne Sødal Aagren fra Kalundborg Forsyning.

Husdyr & vatrondeller
Af et indslag fra 2016 fremgår det at danskerne tilsyneladende putter lidt af hvert i toilettet, som f.eks. elastikker, vatrondeller, dukker og sågar husdyr.

Kalundborg Forsyning har ellers - lige som alle andre forsynings-selskaber i det ganske land - gjort sit til at oplyse forbrugerne om at der kun skal tre ting i toilettet.

- I forbindelse med Vandets Dag her i marts besøger vi 4. klasserne i kommunen, og fortæller om vandets vej og om hvad der må komme i toilettet. Vi er en del af den landsdækkende kampagne ”Kun 3 ting i dit lokum. Vi har en biograf reklame i vores lokale biograf, fortæller Anne Sødal Aagren. 

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094