23948sdkhjf

Ørsted står fast: Vi har ret til navnet

Efter navneskiftet fra Dong Energy til Ørsted i november er energikæmpen havnet i en noget ærgerlig situation.

Det skriver Berlingske Business.

Fem efterkommere af H.C. Ørsted mener nemlig ikke, at Ørsted har ret til at kalde sig Ørsted, og sagen mellem efterkommerne og Ørsted ender nu i retten.

Det får dog ikke den ansvarlige for navneskiftet i Ørsted Jakob Askou Bøss til at ryste på hånden eller tvivle på, at man har retten på sin side.

- Vi har fulgt reglerne, som gælder for virksomheders varemærker. Og det er det regelgrundlag – indtil det modsatte er bevist – der gælder for, hvad en virksomhed må kalde sig. Derfor er vi helt trygge ved, at vi har retten til at bruge navnet, siger Jakob Askou Bøss til Berlingske Business.

Han fortæller endvidere, at man har taget navnet som en hyldest til H.C. Ørsted, og at det derfor ærgrer ham, at efterkommerne vælger at lægge sag an mod Ørsted.

Siden navneskiftet har der været en dialog i gang mellem de fem efterkommere af H.C. Ørsted og energiselskabet, men man har altså ikke formået at nå til en fælles forståelse.

Så nu er det op til Sø- og Handelsretten at vurdere, hvem der har ret til hvad.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.577