23948sdkhjf

Her er fjernvarmen spidslast

Regionshospitalet i Viborg vil i fremtiden være selvforsynende med køl og varme

De danske sygehuse er storforbrugere af energi. Der bliver brugt vanvittige mængder af energi på køling, opvarmning, ventilation, lys og udstyr.

Regionshospitalet i Viborg er ingen undtagelse. Her fyres massevis af varme, strøm og køl af om året.

Strømmen får man fra elnettet – og den er så grøn, som den nu er her i lille Danmark.

På køle- og varmefronten har sygehuset kastet sig ud i et Esco-projekt, hvor en energicentral skal gøre sygehuset selvforsynende med netop varme og køl.

Fra gaskedel til varmepumper
Lige nu står der stadig en gaskedel og buldrer afsted i hospitalets kælder. Den leverer alt varmen til det damp-baserede system, som Regionshospitalet indtil nu har trukket sin varme ud af.

- Ved energirenoveringen får vi lagt varmen over på centralt vand. Vi etablerer en energicentral, som bygges op af det eksisterende hus. Her installeres de varmepumper, der både skal lave varme og køl, siger teknisk systemchef Stig Toftebjerg.

Hospitalet får simpelthen installeret varmepumper ind til grundlast.

- Varmepumperne får vi 3,5 MW køl og 6 MW varme ud af. Sammen med en generator kan vi dække næsten hele hospitalets varme- og kølebehov, fortæller Stig Toftebjerg.

Selvforsynende med næsten alt
Sygehuset producerer altså næsten selv den nødvendige køl, hvilket er ret godt klaret taget i betragtning af, at det har et skyhøjt grundlastforbrug, da især MR-scannere og it-systemer kræver mængder af køling.

Men også på varmesiden skiller hospitalet sig ud.

Her er man nemlig også næsten selvforsynende.

- Vi dækker stort set vores eget behov. Det er kun om vinteren, hvor vi bruger af fjernvarmen. Fjernvarmenettet fungerer som vores spids- og reservelast, siger Stig Toftebjerg.

Han går i øjeblikket og sysler med et projekt, der skal gøre det muligt for hospitalet at sende overskudsvarmen, altså den del, man ikke selv bruger, ud i fjernvarmenettet i Viborg By.

Projektet er dog stadig i sin vorden og ikke noget Stig Toftebjerg endnu har lyst til at tale alt for meget om. 

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094