23948sdkhjf

Solceller kan være på vej til GreenLab Skive

Etableringen af et stort solcelleanlæg ved GreenLab Skive er et led i kommunens grønne omstilling.

Skive Kommune har sparket gang i planlægningen af et stort solcelleanlæg ved GreenLab Skive i Kåstrup. Solcelleanlægget vil have en størrelse på i alt 47 hektar – og vil kunne levere strøm til 6.500 husstande. Det skriver Skive Kommune på sin hjemmeside.

- Et solcelleanlæg i Skive giver rigtig god mening i forhold til at nå vores mål om at reducere CO2-udslippet og skabe et sundere og grønnere klima i vores kommune, siger Lars Peter Salhøj, chef for Plan og Support i Skive Kommune.

For at solcelleanlægget kan etableres, kræver det vedtagelse af to lokalplaner og et kommuneplantillæg. Teknik- og Miljøudvalget har den 6. februar godkendt, at Skive Kommune går i gang med planlægningsarbejdet.

Etableringen af et solcelleanlæg knytter sig til Skive Kommunes målsætning om at være CO2-neutral i 2029.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08