23948sdkhjf

Tonstunge fundamenter endeligt på plads ved Kriegers Flak

Se videoen af opbygningen af fundamenter direkte på den pram, der fragtede dem fra Belgien til Danmark.

Der skal to transformerplatforme til at opsamle strømmen fra den kommende havmøllepark på Kriegers Flak, som skal forsyne 600.000 husstande med grøn strøm.

De kæmpe beton- og stålfundamenter er nu blevet succesfuldt installeret.

Det oplyser Energinet.

Bygget direkte på prammen
Fundamenterne til de to transformerplatforme blev fragtet til Køge havn på en pram i januar, hvor de har ligget og ventet på det rette vejr til installation.

Første passende vejrvindue kom i forrige weekend, hvor det første fundament blev installeret, og i sidste uge blev installationen af det andet fundament fuldført.

Installationen er foregået fra prammen, som fundamenterne er blevet støbt på. Prammen sejlede ud til Kriegers Flak, hvor havbunden er blevet forberedt til at modtage de enorme beton- og stålklodser, og med hjælp fra kranskibet Rambiz 3000 blev fundamenterne placeret på havbunden.

Operationen foregik ved, at prammen blev delvist sænket under vand, således at et fundament kunne trækkes af prammen og kontrolleret sænkes ned på havbunden. En proces der tog cirka ti timer.

Efter nedsænkningen af fundamenterne fyldes fundamenterne med ballastmateriale og der udlægges beskyttelse mod erosion af havbunden omkring fundamenterne.

Energinet forventer, at man inden sommer har installeret selve platformene på fundamenterne.

8 kilometer fra hinanden
De to platforme er blevet placeret ca. 8 km fra hinanden, fordi havmølleparken er delt op i to områder, og fordi den største af transformerstationerne skal stå for koblingen mellem Kriegers Flak og den tyske havmøllepark Baltic 2.

Den mindste station får en kapacitet på 200 MW og den største bliver på 400 MW.

Det er første gang i verden, at havmølleparker anvendes til at sammenkoble elforsyningerne mellem to lande. Det fælles projekt mellem Tyskland og Danmark udføres af Energinet og tyske 50Hertz og er støttet af EU.

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125