Han vil gøre bioethanol billigere end benzin
Af Til gavn for små bjerglandsbyer i Vietnam har han udviklet en matematisk model, som sikrer små biogasreaktorer større effektivitet. Han har også udviklet et kontrolsystem til vindtunneller.
Nu er den 25-årige opfinder og forskertalent, Simon Vilms Pedersen, på en ny mission. Han vil gøre det billigere at fylde bioethanol på bilen. For at hente inspiration og viden i udlandet har han modtaget et EliteForsk-rejsestipendie på 200.000 kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
- I mit ph.d.-projekt forsøger jeg at gøre produktionen af bioethanol mere effektiv. Vi får for alvor først bilerne til at bruge alternativer til benzin, når en liter bioethanol koster 6 kroner. Der skal være en økonomisk fordel, påpeger ph.d.-studerende Simon Vilms Pedersen fra SDU Biotechnology og forklarer, at bioethanol er lavet på ikke spiselig biomasse som halm og træspåner.
Bioethanol ligner benzin
Den største udfordring i den grønne omstilling er at få transportsektoren til at køre på grøn energi. Flere elbiler kører på vejene, men det er stadig et dyrt alternativ, og det tager tid at lade bilens batteri op. Samtidig er grønne lastbiler sjældne.
- Det handler også om at finde et alternativ til benzin, som er nemt at tilgå. Med bioethanol skal bilisterne ikke ændre vaner, fordi det fungerer som benzin. Når tanken er tom, fylder du på, siger Simon Vilms Pedersen.
Samtidig er der et politisk ønske om at finde grønne alternativer. Danmark er forpligtet til at leve op til EU’s minimumskrav, som siger, at der skal være 10 procent vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Og ifølge Energistyrelsens Basisfremskrivning vil salget af elbiler frem til 2025 kun udgøre cirka to procent af det årlige bilsalg. Det er alt for lidt til at opfylde EU’s mål.
Intronaut går på opdagelse
Derfor kæmper Simon Vilms Pedersen for at gøre enzymerne, der anvendes i produktionen af Bioethanol så effektive, at bioethanol kan få Danmark til at opfylde kravene. Forskningen er banebrydende. Simon vil undersøge, hvordan en helt nyopdaget enzymart, med det mundrette navn: lytic polysaccharide monooxygenase (LPMO), virker i samspil med de gængse enzymer.
- Som biomasse bruger jeg rapsstrå. Men for at rapsstråene kan omdannes til bioethanol skal enzymer klippe sukker-kæderne over, ellers kan gærcellerne ikke producere bioethanol. Men ligesom der findes sløve sakse i skuffen, så er det heller ikke alle enzymer, som er lige effektive. Jeg skal forsøge med nye metoder at finde ud af, hvad der sænker dem, og hvilke forhold de skal have for at virke optimalt, forklarer Simon Vilms Pedersen.
Hele forskningsarbejdet sker med øjnene nede i et mikroskop. Han skal anvende en avanceret teknik som hedder CARS. Det er en form for mikroskopi, hvor han kan måle signaler fra forskellige kemiske bindinger.
- Jeg ser mig selv som en intronaut. Jeg rejser ind og udforsker de mindste byggesten. Det giver ikke så meget opmærksomhed som astronauter, men det er det, jeg elsker, siger Simon Vilms Pedersen.
