23948sdkhjf

Brand truede Herningværket

Søndag aften truede en brand med at brede sig til to store siloer med træflis på Herningværket. Var det sket, skulle værkets produktion reduceres voldsomt.
Kort før kl. 18:00 søndag indløb beskeden om brand på Herningværket. Alt disponibelt mandskab blev sendt til stedet, ligesom der blev indkaldt assistance fra blandt andet Beredskabsstyrelsen i Herning for at bekæmpe branden.

Ilden var opstået på et 150 meter langt stålindkapslet transportbånd, som i 25-45 meters højde førere træflis fra en opbevaringsplads til to siloer, hvorfra træflisen bringes videre til selve brændkammeret.

Havde branden spredt sig til de to siloer ville det være nødvendigt at reducere værkets produktion kraftigt. Varmekunderne i Herning ville dog være sikret varme fra mindre værker, som kan træde til og levere den nødvendige varme.

Slukningsarbejde i 45 meters højde
Transportbåndets placering højt i luften gjorde slukningsarbejdet til en udfordring.

- Vi satte tre stigevogne ind og sprøjtede vand op i transportbåndet, men da de kun kan nå op i 30 meters højde, måtte vi sende brandfolk op i et trappetårn ved siloen, hvor de måtte smadre nogle ruder, så de fra 45 meters højde kunne sende vand ned gennem transportbåndet, fortæller beredskabschef Mette Bøgvad fra Herning Kommunale Beredskab til AOH.dk.

Sent søndag aften meldtes det, at branden var kommet under kontrol, men kun med nød og næppe.

- Det var meget tæt på, og det kunne være gået helt galt. Heldigvis var de to siloer ikke fyldt op, men der var alligevel henholdsvis 1000 og 800 kubikmeter træflis i siloerne, forklarer Mette Bøgvad, som påpeger, at det ville have været nødvendigt med en nødplan, hvis det ikke var lykkedes at slukke branden fra oven.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105