23948sdkhjf

Bærbar batteriløsning klar til kommercialisering

Tyske selskaber skal distribuere den danske løsning i 200 kenyanske landsbyer.

I sommeren 2017 var Steen Kramer Jensen, stifter af virksomheden Peoples Portable Power (PP Power) og udviker af en genopladelig bærbar batteriløsning, en måned i Afrika for at teste løsningen hos 10 udvalgte familier i en lille kenyansk landsby.

- Testen var meget positiv, og vi har lært en masse. Batterierne blev modtaget med begejstring, fortalte Steen Kramer Jensen efter hjemkomsten.

På turen havde han gjort sig en del erfaringer, som han ville arbejde videre på inden næste tur til Afrika.

- Testen har været meget givende. Vi ville aldrig have fundet ud af så meget ved at sidde derhjemme ved skrivebordet. Vi får stadigvæk data hjem og laver analyser af både brugen af batteriet og af familiernes oplevelser. Vi er nu ved at forberede færdiggørelsen af vores løsning og jeg glæder mig til, at jeg senere skal tilbage til Kenya for at gennemføre den næste test, siger Steen Kramer Jensen.

Nu har han altså være i Afrika igen - denne gang i Kenya og Tanzania.

Målet med Steen Kramer Jensens anden rejse var at møde potentielle investorer, undersøge muligheder for distribution, salg og service og følge op på, hvordan det er gået de familier, som siden sommeren 2017 har testet hans batteriløsning.

Også denne gang har besøget været helt utroligt udbytterigt.

Nye aftaler
Nærmest allerede inden Steeen Kramer Jensen sætter sine fødder på kenyansk jord har han indgået de første aftaler. På bussen mellem Nairobi og Arusha i Tanzania møder han en anden dansker, der driver en lille NGO med det formål at sende brugt skole- og hospitalsudstyr til Tanzania. De aftaler at mødes senere på ugen for at tale mere om et fremtidigt samarbejde.

Undervejs på turen holder Steen Kramer også møde med flere virksomheder og NGO’er.

Blandt andet de tyskejede Rafiki Power og SolarKiosk, som skal distribuere PP Powers løsning gennem deres etablerede landsby-solcelle-anlæg.

- På den måde får PP Power adgang til cirka 200 landsbyer, der omfatter 100.000 mennesker uden strøm og gennem disse distributionskanaler alene er der et marked for 5.000 batterier, fortæller Steen Kramer Jensen.

Via en lokal workshop har Steen Kramer Jensen også fået udvidet sit professionelle netværk og fået kontakt til flere internationale investorer og lokale partnere, som der skal følges op på, når han igen har dansk grund under fødderne.

Nye familier & nyt marked
I landsbyen Muskut møder Steen Kramer Jensen de familier, som har benyttet hans løsning siden juli 2017.

- Vi har fået positiv feedback fra familierne som fortsat gerne vil anvende PP Powers batterier til 2 dollars om ugen, fortæller Steen Kramer Jensen, der oplever at flere familier ønsker at komme med om bord på løsningen.

På turen til Afrika får Steen Kramer Jensen øjnene op for endnu et nyt marked med potentiale. Undervejs på turen oplever han flere gange, at der er strømnedbrud i de større byer. Han begynder derfor at tænke i, om hans løsning kan bruges som back-up på universiteter og kontorer i større byer, blandt andet for at sikre internetadgang.

Nyt design
Inden turen gik til Afrika for anden gang har Steen Kramer Jensen fået tiden til at gå med at gøre sin batteri-løsning helt færdig.

- Vi har valgt en kinesisk leverandør (MAXOAK) af batteriløsningen og har sammenbygget denne med vores eget udviklede “Internet-Of-Things” modul, så vi kan overvåge og fjernstyre batteriet via internettet. Herved kan vi lukke og åbne for brugen af batteriet, sammenholdt med de løbende betalinger, som brugeren gennemfører via lokale mobile-pay løsninger – i Kenya M-Pesa. Vi opsamler også løbende en lang række data om brugen af batteriet, som vi kan holde op mod andre data eks. vejrdata, og sociale data. Herved får vi værdifuld information om vores brugere som vi anvender i den videre udvikling af vores løsning, fortæller Steen Kramer Jensen.

Han står altså nu med et færdigt produkt – klar til det kommercielle marked i sommeren 2018.

- Efter min tur til Afrika er jeg blevet bekræftet i, at vi kan nå vores mål om at begynde at tjene penge fra næste år, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094