23948sdkhjf

Færgen er ladet med ... et batteri

Stena Line satser nu på batteridrift. Første test er ruten Gøteborg - Frederikshavn.

Næste skridt i Stena Lines bæredygtighedsstrategi er at teste nye miljøvenlige alternativer i driften af sine fartøjer. Denne gang er rederiet kommet til batteri-drift.

Stena Line har netop indgået en kontrakt med Callenberg Technology Group. Der er købt batterier med en samlet kapacitet på 1 MWh. De bliver installeret på Stena Jutlandica, som sejler mellem Gøteborg og Frederiskhavn.

Stena Line har sat det ambitiøse mål at lade batterierne hjælpe med fremdriften af fartøjet i op til 50 sømil.

Batteri-projektet er netop skudt i gang, men indkøringen kommer til at foregå i faser. Første er at skifte til batteridrift, når færgen er i havn. I næste fase kobles batteriet sammen med propellerne og dermed gøres Stena Jutlandica i stand til at sejle på batterier i cirka 10 sømil. I sidste del af projektet skal batteriets kapacitet øges yderligere, så fartøjet bliver i stand til at tilbagelægge cirka 50 sømil på batteridrift. Det svarer til distancen mellem Gøteborg og Frederikshavn.

Første fase vil være gennemført i løbet af sommeren 2018.

Hvis projektet viser sig at blive en succes vil batteri-drift være en mulighed på andre af Stena Lines 38 fartøjer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095