23948sdkhjf

DONG og Realdania viser vejen med klimapartnerskab

Med et nyt samarbejde vil DONG Energy og Realdania udvikle energirigtige løsninger til byggeri og byudvikling, som skal inspirere andre på området.
Nytænkning er nøgleordet, når DONG Energy og Realdania i et nyt forpligtende samarbejde skal udvikle løsninger til inspiration for andre, der arbejder med byggeri og byudvikling.

Klimapartnerskabet betyder, at DONG Energy skal rådgive Realdania-koncernen, både i forhold til energiforbrug i egne bygninger og til aktiviteter, som Realdania er engageret i:

- Realdania er kendt for at gå foran, når det handler om kvalitet i byggeri og byudvikling. Det er områder, hvor der virkelig er noget at hente på klimaområdet, og derfor glæder vi os over at kunne indgå et klimapartnerskab sammen, siger DONG Energys adm. direktør Anders Eldrup.

DONG allerede rådgiver om energiløsninger
Den fælles klimaindsats skal bygge på klare, troværdige og målbare indsatser, der løbende fornys og revurderes med det formål at gøre en forskel for klimaet.

Det bliver Realdanias datterselskaber, Realdania Byg og Realdania Bysom, som i høj grad skal stå for at føre klimapartnerskabets intentioner ud i livet.

Realdania Byg udvikler og bevarer fredede og bevaringsværdige bygninger og deltager i nybyggeri med fokus på udvikling og nyskabelse, forventer således at indgå en delaftale om, hvordan man bedst energioptimerer bygninger, fx i forbindelse med restaureringsprojekter.

Realdanias By, der arbejder for at fremme kvalitet i byudvikling, er bl.a. stærkt engageret i det store byudviklingsprojekt FredericiaC, og her er der allerede indgået en delaftale om energirådgivning vedr. klima, energi og bæredygtighed. Aktuelt skal DONG Energy bl.a. rådgive i bedømmelsen af de energiløsninger, som fire konkurrerende hold for tiden arbejder på i konkurrencen om en udviklingsplan for den nye bydel ved Fredericia Havn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116