23948sdkhjf

Vækst hos Nilan

Både bruttofortjeneste og overskud steg flot hos den danske producent af varmepumper i 2009/2010.
I alt endte Nilan med en bruttofortjeneste på 43,1 mio. kr. og et overskud før skat på 32,7 mio. kr. i 2009/2010.

Dermed steg bruttofortjenesten med 1,4 mio. kr. sammenlignet med 2008/2009, og overskuddet steg i samme periode med 7,5 mio. kr. Stigningen i overskuddet er dog positivt påvirket af øgede finansielle indtægter og lavere finansielle omkostninger.

Forventer fremgang i 2011
- Selskabet har i regnskabsåret realiseret en omsætning på niveau med sidste regnskabsår. Selskabet har dog haft en bedre udnyttelse af ressourcerne, hvilket har resulteret i et bedre resultat før finansielle poster, skriver Nilan i sit årsregnskab.

Virksomhedens ledelse betegner resultatet som tilfredsstillende og kalkulerer med stigende omsætning og overskud i de kommende år.

- Nilans produkter erstatter traditionelle opvarmnings- og ventilationsprodukter, og vil på grund af den øgede anvendelse af vindenergi og solenergi være driftsmæssig CO2 neutrale og i stand til at udnytte den stigende produktion af billig og miljørigtig overløbs-el. Der forventes derfor en stigende omsætning, skriver Nilan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094