23948sdkhjf

Vindmølleindustrien ser positivt på regler for lavfrekvent støj

Miljøministeren vil indføre grænseværdier for lavfrekvent støj fra vindmøller. Stramningen kommet på baggrund af debatten om testcentret i Østerild.
Borgerindvendinger og bekymringer om støj fra det nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild har givet anledning til at se på reglerne for lavfrekvent støj.

Miljøminister Karen Ellemann har bedt Miljøstyrelsen om at revidere vindmøllebekendtgørelsen.

- Udgangspunktet er, at lavfrekvent støj automatisk er tilgodeset, når vindmøller overholder de almindelige støjgrænser i vindmøllebekendtgørelsen. Men vi skal have større klarhed på området, så folk kan være trygge ved vindmøllerne. Derfor vil jeg gerne have en ekstra grænseværdi for lavfrekvent støj, siger miljøminister Karen Ellemann.

Vindmølleindustrien ønsker arbejdet påbegyndt straks
Brancheorganisationen Vindmølleindustrien ser positivt på regelændringen, men ikke, at de nye regler for lavfrekvent støj bør give anledning til ændring i kommunernes planlægningspraksis, da vindmøller allerede nu lever op til gældende støjregler.

- Det er meget nyttigt for planlægningen i kommunerne at få styr på diskussionen om lavfrekvent støj. Særskilte grænseværdier for lavfrekvent støj kan forhåbentlig være med til at berolige kommende vindmøllenaboer og Vindmølleindustrien hilser derfor ministerens initiativ velkommen, siger Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien, og uddyber:

- Vindmølleindustrien vil gå konstruktivt ind i arbejdet så Miljøstyrelsen hurtigst muligt kan revidere bekendtgørelsen så den præcist beskriver grænseværdien og den nødvendige beregningsmetode, som alle parter skal anvende fremadrettet.

Eksisterende vindmølleplaner påvirkes ikke
Lokalt i kommunerne er der meget debat om lavfrekvent støj og kommunerne skal godkende nye projekter. Vindmølleindustrien understreger, at udsigten til nye regler ikke bør give anledning til ændring i kommunernes planlægningspraksis, da vindmøller allerede nu lever op til gældende støjregler, herunder de vejledende grænseværdier for lavfrekvent støj fra industriel produktion. De nye regler skal derfor først og fremmest ses som en ekstra tryghed for kommende vindmøllenaboer.

Miljøministerens forslag ligger på det område på linje med industrien:

- De nye regler giver ikke anledning til, at kommunerne skal ændre deres planer for vindmøller. Miljøstyrelsen strammer ikke støjreglerne, men de sætter nu specifikke grænser for den lavfrekvente støj, så reglerne bliver klarere både for kommunerne, vindmøllefabrikanterne og borgerne, siger Karen Ellemann.

De nye regler forventes at være klar inden sommerferien 2011 og kommer også til at omfatte testcenteret i Østerild.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078