EWII vinder statsligt vindmølleudbud
European Wind Invest, EWII, har vundet det første statslige udbud af et areal på land til vindmøller. Området i Sønder Omme skal huse vindmøller med en kapacitet på 20 MW.
Brugsretten blev tildelt EWII, da energiselskabet med et bud på 4,7 mio. kr. afgav det højeste bud på den årlige brugsafgift for arealet.
I alt ni selskaber bød på brugsretten til arealet.
Muligvis flere udbud på land
Det er første gang, at et statsligt areal på land er blevet udbudt til vindmølleopstilling, mens det gennem længere tid har været udbudt statslige områder til havs til vindmøller.
- Det er vigtigt for mig, at også staten byder arealer ind i vindmølleplanlægningen. I øjeblikket ses der på, om andre statslige områder kan sendes i udbud til mølleopstilling, siger klima- og energiminister Lykke Friis.
Brugsretten til arealet blev sendt i udbud af Energistyrelsen og Kriminalforsorgen d. 26. oktober 2010.