23948sdkhjf

Et år med batteri i det københavnske elnet

Radius er blevet mange erfaringer rigere

Gennem et år har elnetselskabet Radius testet det hidtil største danske batteri i et bynært miljø.

Batteriet står i Nordhavn, hvor det har forsynet cirka 60 husstande som en del af Energylab Nordhavn.

Energylab Nordhavn projektet har gjort det muligt for Radius at undersøge, hvordan batterier kan bruges til at udjævne belastningen i elnettet.

Mange erfaringer rigere
- Vi har lært rigtig meget om batteridrift, og den viden er nyttig, når vi planlægger nye investeringer i elnettet, siger Knud Pedersen, bestyrelsesformand i Radius.

- Eksempelvis kan vi undersøge de situationer, hvor vi normalt ville investere i forstærkninger i nettet. Her kan det være muligt at spare penge, hvis batterier kan udskyde det tidspunkt, hvor vi skal investere i en forstærkning af elnettet.

Radius vil også undersøge, om man kan få glæde af mobile batterier, der kan placeres lige præcis der, hvor der er brug for strøm i elnettet.

Pris og egetforbrug
Prisen på batterier er faldet i det sidste års tid, og Knud Pedersen fremhæver, at den udvikling meget gerne skal fortsætte, hvis det skal være rentabelt at bruge batterier til at aflaste elnettet.

- En anden af vores erfaringer er, at batteriets egetforbrug af strøm er større end forventet. For Nordhavnsbatteriet er det især køling og ventilation, der trækker i den forkerte retning, fortæller Knud Pedersen.

Udviklet ny software
Radius har også fundet ud at det er nødvendigt at vide mere om hvad der foregår i elnettet. Derfor har selskabet udviklet ny software i form af tre it-systemer.

- Med det første system kan vi dimensionere batterier, så de passer præcist til behovet for at aflaste elnettet i et givet geografisk område. Med det andet system kan vi få endnu mere præcise prognoser for, hvornår der i det kommende døgn vil være brug for at aflaste et lokalt elnet. Endelig kan vi med det tredje system analysere, hvor præcise vores prognoser har været. Det giver os et klarere billede af, hvor meget batterikapacitet, der reelt har været brug for, forklarer Knud Pedersen.

Om Energylab Nordhavn

Energylab Nordhavn - nye infrastrukturer i byer” er et fireårigt forsknings- og demonstrationsprojekt, der udvikler fremtidens energiløsninger.

Projektet bruger Nordhavn i København som et levende storbylaboratorium og demonstrerer, hvordan man kan sammentænke el, varme, energieffektive bygninger og elektrisk transport i et intelligent, fleksibelt og optimere energisystem.

Projektets partnere er DTU, Københavns Kommune, By & Havn, HOFOR, Radius, ABB, Balslev, Danfoss, Clean Charge, METROTHERM, Glen Dimplex og PowerLab-faciliteterne.

Projektet er støttet af EUDP (Energiteknologisk Udvikling og Demonstrationsprogram) og løber fra 2015-2019).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109