23948sdkhjf

Energinet afblæser Early Warning

Siden tirsdag aften den 27. februar har det danske gasmarked befundet sig i advarselsniveauet Early warning, som Energinet nu til formiddag har informeret markedsaktørerne om, er ophævet.

Det oplyser selskabet på sin hjemmeside. 

I løbet af de 20 dages Early warning har aktørerne hentet så meget gas som muligt op fra de to underjordiske danske gaslagre, men mængderne, der hentes op nu, er nu så normaliseret, så det ikke længere er nødvendigt at fastholde advarselsniveaet. 

Vejret i både Danmark og i det øvrige Europa er fortsat koldt for årstiden, men de mere forårsagtige temperaturer har medvirket til at stabilisere situationen, og prisudviklingen i hele Europa er også stabil i øjeblikket. 

Samtidig med de højere temperaturer er der udsigt til en normal tilførsel af gas fra Nordsøen, hvor der ellers specielt i dagene mellem den 26. februar og den 10. marts ikke kom så meget gas til Danmark fra den kant pga. vedligeholdelsesarbejde på Tyra-platformen. 

- Vi har nu en mere normal situation på gasmarkedet, end vi har set de sidste 20 dage og tør derfor godt afblæse Early warning. Dog har vi gjort markedsaktørerne opmærksomme på, at de har trukket meget på gaslagrenes reserver og derfor fortsat skal være opmærksomme på forsyningssituationen, siger Christian Meiniche Andersen, afdelingsleder i systemdrift. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096