23948sdkhjf

Intego tjekker installationer blandt giraffer og pingviner

Odense Zoo indgik i november 2009 aftale med Intego om de lovpligtige eftersyn af havens el-teknik og mekanik.
Opgaverne i Odense Zoo, som er landets næststørste zoologiske have, er mange, når der både skal passes pingviner og giraffer. Siden november 2009 har haven derfor, med fordel, arbejdet sammen med Intego om eftersyn af el og teknik.

- Vi ønskede, at få 100 procent styr på planlægningen og håndteringen af de lovpligtige eftersyn i forbindelse med de mange el-tekniske installationer, der findes i en virksomhed som vores, og her viste Intego sig at være en ideel samarbejdspartner, fortæller maskinmester ved Odense Zoo, Palle Mathiasen.

Samarbejdet udvides løbende
Samarbejdet begyndte med lovpligtige eftersyn og har siden udviklet sig, så det nu også omfatter forskellige el-installations- og serviceopgaver.

- Blandt andet har vi leveret og installeret belysning til havens Oceanium og tapirstald, senest har vi leveret styring til et køleanlæg samt installation til en del salgsautomater, forklarer Bjarke Jensen fra Intego Odense.

Konkret står Intego for en række af Odense Zoo’s lovpligtige eftersyn af elektriske installationer og mekanik, herunder tjek af anlæg til automatisk branddørslukning, brand- og røgventilationsanlæg, brandskabe, pulver og CO2-slukkere samt en række nød og panik installationer. Samtidig er dokumenthåndtering af de lovpligtige eftersyn sat i system, således at Odense Zoo via internettet løbende kan fremsende eftersynsrapporter til myndighederne.

Stort potentiale i konceptet
Virkningen af Integos arbejde er til at tage at føle på. Før Intego kom på banen var fejlprocenten på HPFI-relæerne cirka 15 procent, hvor det i dag er bragt ned på 7 procent. Ligeledes er der udarbejdet el-sikkerhedsattester, som er godkendt af sikkerhedsstyrelsen.

Hos Intego fylder forretningsområdet med lovpligtige eftersyn endnu ikke meget, et forhold som Troels Frøkjær Christensen fra Intego tilskriver, at der er tale om et forholdsvist nyt produkt.

- Men der er meget stor tilslutning fra vores kunders side, og til den måde vi har skruet produktet sammen på med eks. webportal til dokumentstyring, landsdækkende service etc. Vi ser derfor et stort potentiale i produktet og et uudnyttet behov hos kunderne., fremhæver Troels Frøkjær Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074