Gjorde regning uden solcelleforening
Af I sidste uge fremlagde Vindmølleindustrien en række forslag til en revideret planlægningsmodel for både vindmøller og solceller.
Her lagde man op til at standardisere reglerne for planlægningen af landvind, solceller og åbendør-havvind på tværs af landet, for på den måde at stille naboer, lokalsamfund og kommuner bedre, når der fremadrettet skal udbygges med vedvarende energianlæg.
- Med vores forslag ønsker vi at råbe politikerne på Christiansborg op og få en debat om de planlægningsrammer, der skal gælde når energianlæg fremadrettet skal konkurrere om tilskudskronerne. Det kalder på fair konkurrence mellem teknologierne og samtidig ønsker vi at få ens regler fra kommune til kommune, nu hvor det hidtidige økonomiske incitament for kommunerne er blevet fjernet, siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien med reference til, at den grønne ordning udløb 21. februar 2018.
Lokale fonde, salgsoptioner og en revideret køberetsordning
Et af forslagene går på at indføre lokale kommunale fonde, som ejere af energianlæg betaler ind til, og som kommunalbestyrelserne kan disponere over.
I forslaget er der også lagt op til, at beløbet skal matche det hidtidige niveau fra den grønne ordning på 0,4 øre pr. kilowatt-time produceret grøn strøm, svarende til omtrent 6,5 mio. kr. over levetiden for et vindmølleprojekt på 6 vindmøller. Vindmølleindustriens forslag adskiller sig fra den hidtidige grønne ordning ved at gælde i hele levetiden for det enkelte energiprojekt, og derfor vil den økonomiske bidrag til en lokal grøn fond også være større med det nye forslag.
Hertil kommer en salgsoption, der skal muliggøre, at naboer inden for 900 meter af et nyt energianlæg skal kunne sælge deres helårsbolig til den offentlige ejendomsværdi til projektejere inden for det første år efter nettilslutning, såfremt de er utilfredse med naboskabet.
Endelig ønsker Vindmølleindustrien, at køberetsordningen revideres, så de naboer der bor tættest – inden for 900 meter – af et energianlæg også er dem, der får den største økonomiske værdi af projektet, hvilket i dag ikke er tilfældet.
Gjort regning uden Dansk Solcelleforening
Vindmølleindustriens forslag er dog faldet Dansk Solcelleforening for brystet.
Tankerne om at indføre fælles lokale kommunale fonde, som ejere af energianlæg betaler ind til, og som kommunalbestyrelserne kan disponere over er ikke relevant af solcelleejere. Vindmølleindustrien forestiller sig, at de midler, der betales ind i de lokale kommunale fonde skal kompensere for de gener, som vindmøller og solcelleanlæg påfører naboer til disse anlæg, skriver Dansk Solcelleforening i en pressemeddelelse.
- Vindmølleindustrien har uden at forhøre sig med Dansk Solcelleforening valgt at fremlægge et politisk forslag, som i bund og grund ikke er relevant for solceller. Solcelleteknologien er netop ikke til gene for naboer til solcelleejere, men kan derimod ved for eksempel beplantning integreres som en del af landskabet. Samtidig støjer solcelleanlæg ikke, hvorfor det ikke er meningsfuldt, at naboer skal kompenseres. På den baggrund er lokal kommunale fonde irrelevant for solcelleejere, siger formand for Dansk Solcelleforeningn Flemming Kristensen.
