23948sdkhjf

Ørsted byder på 200 MW havvind

Sammen med Eversource - et af de største energiselskaber på den amerikanske østkyst - har Ørsted indgivet bud på et 200 MW havvindsprojekt i Connecticut.

Projektet er det første havmølleprojekt i Connecticut og det går under navnet Constitution Wind.

Hvis parterne vinder skal Ørsted stå for udviklingen og konstruktionen til havs, mens Eversource vil tage sig af udviklingen og konstruktionen af projektets landbaserede anlæg.

Constitution Wind placeres 65 mil ud for kysten ved New London og vil når den stå færdig levere strøm til 100.000 amerikanske hjem. 

Myndighederne forventes at offentliggøre vinderen af budrunden i juni-måned. 

Ikke første gang
Det er ikke første gang at Ørsted og Eversource byder på noget sammen.

I december 2017 bød selskaberne i partnerskabet Bay State Wind ind på Massachusetts' første udbud inden for havvind.

Det projekt kommer til at ligge 25 sømil ud for New Bedford syd for Boston. 

- Vi har indgivet bud på to størrelser parker. Et bud på 400 MW og et på 800 MW. De 400 MW var kravet fra myndighedernes side af. De 800 MW er, fordi vi helst vil bygge så stort som muligt. Det gælder for alle projekter, fortalte Tom Lehn-Christiansen fra Ørsted dengang til Energy Supply.

Projektet omfatter også en batteriløsning på 55 MW, som skal hjælpe med at sikre, at der er strøm nok også i spidsbelastningsperioderne.

- I Massachusetts forventes myndighederne 23. april at pege på den eller de udviklere, som går videre til kontraktforhandlinger, oplyser Ørsted.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125