23948sdkhjf

Better Place med til at planlægge ladestandere i Aalborg

Elbilselskabet Better Place skal hjælpe Aalborg Kommune med at kortlægge og planlægge ladestandere til elbiler.
Better Place og Aalborg Kommune har indgået en samarbejdsaftale om kortlægning og planlægning af behovet for ladestandere til elbiler i Aalborg Kommune.

For Better Place udgør aftalen en milepæl i arbejdet med ladeinfrastruktur i Danmark.

- Dermed skaber vi stærke forudsætninger for en god lokal infrastruktur til et meget stort antal danskere og vi sikrer at dem, der ved allermest om de lokale køremønstre er aktivt med i planlægningen, siger Forretningsudviklingschef i Better Place Danmark, Thomas Hedegaard, og fortsætter:

- Vi forventer, at størstedelen af opladningerne vil ske i eget hjem, men det er vigtigt, at der er offentligt tilgængelige ladestandere, for at elbilisterne kan føle sig trygge ved at udnytte hele elbilens batterikapacitet.

Ikke en aftale om leverancer af ladestandere
Formålet med samarbejdet mellem Better Place og Aalborg Kommune er at foretage en planlægning af den kommende ladeinfrastruktur. Der er ikke truffet aftale om hvilken, eller hvilke, leverandører der skal etablere ladeinfrastrukturen. Det vil kommunen først tage stilling til på et senere tidspunkt.

Aftalen er en fortsættelse af Aalborg Kommunes ambitiøse målsætninger på energi- og klimaområdet og arbejde med bæredygtig transport. Projektet ligger endvidere i forlængelse af ’Test en elbil’-projektet, hvor udvalgte borgere kommer til at teste de allerførste fabriksfremstillede elbiler, der kommer til Danmark

- Hvis man tror, at elbilerne løser verdens miljø- og energiproblemer, bliver man skuffet, men elbilerne vil på sigt kunne blive en vigtig brik i puslespillet, udtaler Rådmand for Teknik og Miljøforvaltningen Mariann Nørgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141