23948sdkhjf

Nu indvies Danmarks Nationale Vindtunnel på DTU

Tirsdag den 10 april bliver Danmarks nye Nationale Vindtunnel på DTU Risø Campus indviet. Prins Joachim vil stå for den officielle indvielse.

Den nye Nationale Vindtunnel på DTU Risø Campus bliver den eneste af sin slags i hele verden. Muligheden for at kombinere målinger af aerodynamik i så stor størrelse og støj gør vindtunnelen helt unik.

Derfor er det en stor dag – ikke kun for DTU Vindenergi men for hele Danmark, når prins Joachim den 10. april 2018 klipper den røde snor ind til den store forskningsfacilitet.

- Vindtunnelen er one of a kind. Bare det faktum, at man med vindtunnelen vil have mulighed for at udsætte særligt store dele af en vindmøllevinge for vindstyrker på op til 105 meter i sekundet eller næsten 400 kilometer i timen gør vindtunnelen særlig. Det svarer til mere end tre gange orkanstyrke, siger Christian Bak, der er projektleder på Vindtunnelen.

Orkanen Katrina, der i 2005 ramte New Orleans i USA og lod byen øde hen, ramte med en vindstyrke på omkring 78 meter i sekundet. Det er et godt stykke under, hvad vindstyrken kan komme op på i Poul la Cour Tunnelen, som den bliver kaldt i daglig tale.

Vigtig for Danmark
Vindtunnelen, der har kostet 85 mio. kr., har været flere år undervejs. Derfor glæder det også Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind, at den nu bliver indviet.

- Danske forskere har i stigende grad brug for adgang til højteknologiske faciliteter og data, hvis dansk forskning skal fastholde et højt, internationalt niveau. Derfor er det så vigtigt, at vi investerer i forskningsinfrastruktur, og vindtunnelen giver helt nye muligheder for både forskere og virksomheder.

Artiklen er bragt i samarbejde med DTU.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156