23948sdkhjf

Nu skal der produceres CO2-neutralt brændstof i Thy

Demonstrationsprojekt skal bane vejen. Lokalt energi-selskab investerer millioner.

Thisted Kommune og Thy-Mors Energi har søgt om 3 millioner kroner i EU-støtte til første del af projektet, hvor man vil demonstrere en en helt ny gasrensningsteknologi, der skal gøre det muligt at fremstille CO2-netural brændstof fra biogas.

- Demonstrationsprojektet giver os mulighed for at afdække et muligt alternativ til de fossile brændstoffer, som dominerer i dag, og i bedste fald ender vi ud med et produkt, der kan erstatte dem og samtidig nedbringe CO2-udledningen i landbrugs- og transportsektoren, fortæller Lars Peter Christiansen, adm. direktør i Thy-Mors Energi.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Tror på sagen
De tre millioner støttekroner fra EU er forudsætningen for, at man overhovedet kan gennemføre første del af demonstrationsprojektet.

Hos Thy-Mors Energi tror man dog så meget på det og en succesfuld demonstration, at selskabet er villig til at investere et tilsvarende beløb.

- Thisted Kommune har set et potentiale i forhold til udnyttelsen af biomasse, og på baggrund heraf har de udarbejdet en rapport, der afdækker, hvad der kræves rent teknisk for at kunne producere CO2-neutralt brænd-stof fra biogas. Rapporten er afgørende for, at vi har valgt at gå aktivt ind i projektet og nu søger om EU-støtte til at afprøve, om vi rent teknisk kan løse udfordringen med gasrensning, fortæller Lars Peter Christiansen, adm. direktør i Thy-Mors Energi.

Morten og Einar er også med
I forbindelse med klarlægningen af de forskellige gasteknologier i den kommunale rapport, har gårdejere Morten og Ejnar Kirk fra Skinnerup været vigtige samarbejdspartnere, og de vil også spille en vigtig rolle fremadrettet, hvis Thy-Mors Energi får bevilliget EU-midler til demonstrationsprojektet.

- Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde med både Thisted Kommune og familien Kirk forud for denne EU-ansøgning, og hvis demonstrationsprojektet bliver en realitet, har vi planer om at etablere et test-gasrensningsanlæg hos Morten Kirk, fortæller adm. direktør Lars Peter Christiansen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094