Varm januar sender varmeregningen ned
Modsat den ekstraordinært kolde januar i 2010, var januar i år ikke koldere end et gennemsnitligt varmeår. Varmeregningen for måneden ender derfor på normalt niveau.
I år var januar varmere end både samme måned i 2010 og en gennemsnitlig januar måned. I kroner og øre giver det fjernvarmekunder, som udgør 62% af varmekunderne, en besparelse på 3-500 kr. i forhold til sidste år.
En gennemsnitlig januar har 519 graddage. Januar 2011 lå under gennemsnittet med 512, mens der i 2010 var hele 603 graddage i januar.
December 2010 var derimod ekstraordinært kold. Helt præcist 34 % koldere end en normal december måned opgjort i graddage.