23948sdkhjf

Danske-norsk kabelforbindelse får 130 millioner til ny teknologi

Når den dansk-norske el-forbindelsen forstærkes med et fjerde kabel i Skagerrak, introduceres en ny teknologi på omformerstationerne i Tjele i Danmark og Kristianssand i Norge.
Den fjerde el-forbindelse mellem Danmark og Norge, Skagerrak 4, vil komme til at anvende den nye VSC-teknologi (Voltage Source Converter), som kan stabilisere elnettet.

Prisen for løsningen bliver ca. 130 mio. kr., og Energinet.dk samt norske Statnett har valgt ABB til at levere VSC-teknologien.

- Vi er stolte af at skulle levere den første transmissionsforbindelse med VSC-teknologi mellem Norge og Danmark. Energinet.dk og Statnett har valgt en løsning, der kan håndtere de kommende udfordringer med færre kraftværker, mere vindenergi og flere elforbindelser til udlandet. Man kan sige, at de med denne løsning har lagt en vigtig grundsten i et fremtidigt intelligent elnet, siger Jesper Dreyer, salgsdirektør i ABB.

Samfundsøkonomisk gevinst
VSC-løsningen er både dyrere og giver et lidt større elektrisk tab end en traditionel LCC-løsning, er det en god forretning for samfundet at vælge denne løsning.

- Ved at investere i en VSC-løsning investerer vi i teknologi som stabiliserer elsystemet. Og vi er nødt til at tænke i alternative måder at stabilisere elnettet på, fordi det er kraftværkerne, der i dag stabiliserer elnettet, og vi ser ind i en fremtid med færre kraftværker, fordi vi får mere og mere vindkraft, siger projektleder i Energinet.dk, Søren Damsgaard Mikkelsen.

En VSC-løsning på Skagerrak4 forbindelsen vil desuden kunne bruges til at starte hele det jysk-fynske elsystem op, hvis der skulle indtræffe et black-out i området.

Samlet pris på 3,2 milliarder
VSC-teknologien er baseret på transistorer, der kan tænde og slukke for strømmen. Teknologien blev introduceret for 15 år siden og er siden gradvist blevet udviklet til større effekt og højere spænding. Største effekt i dag er 400 MW og højeste spænding +/- 320 kV.

Prisen for det samlede Skagerrak 4-projekt bliver med VSC-løsningen ca. 3,2 mia. kr.

Skagerrak 4 planlægges i drift ved udgangen af 2014 og har en kapacitet på 700 MW og vil blive drevet ved en spænding på 500 kilovolt. De tre eksisterende jævnstrømsforbindelser mellem Norge og Danmark, Skagerrak 1-3, har tilsammen en kapacitet på ca. 1000 MW.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079