23948sdkhjf

Stor investering i københavnsk fjernkøling

100 millioner vil Københavns Kommune investere i en udvidelse af fjernkølingsnettet.
Med en investering på 100 mio. kr. vil Københavns Kommune give flere virksomheder mulighed for at koble sig på Københavns Energis fjernkølingsnettet.

Fjernkøling kan reducere elforbruget med op mod 80% samt reducere CO2-udledningen med 67%.

- Fjernkøling er et godt eksempel på, hvordan vi med ny teknologi kan skabe grøn vækst, hvor vi gør København CO2-neutral samtidig med, at vi skaber gode vilkår for erhvervslivet, siger overborgmester Frank Jensen (S) til Danskekommuner.dk.

Planer for fjernkøling i flere områder
Den første fjernkølingscentral åbnede i København i marts 2010 i Adelgade. Den nye central, som bliver placeret ved Rådhuspladsen og giver virksomheder langs Vesterbrogade og ned mod Kalvebod Brygge mulighed for at erstatte deres pladskrævende og forurenende køleanlæg med fjernkøling.

Københavns Energi vurderer mulighederne for fjernkøling i yderligere seks områder i København. Planen er blandt andet at etablere fjernkøling i Nordhavn omkring år 2014, Kalvebod Brygge omkring 2012-2016, Islands Brygge omkring år 2016 og Sydhavn i ca. 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093