Biogasanlæg kan blive endegyldigt opgivet
Planerne om at opføre et af verdens største biogasanlæg nær Esbjerg kan blive endeligt opgivet. Økonomien spænder igen ben for projektet.
På en generalforsamling d. 6. april skal de 139 lokale landmænd, som er andelshavere i Sydvestjysk Biogas, beslutte om planerne skal opgives. Det skriver JV.dk.
Det 140 mio. kr. dyre anlæg vil kunne reducere CO2-udledningen med hvad der svarer til 6.000 husstande.
Ombrust tilværelse
Det er gået op og ned for Sydvestjysk Biogas siden planen om det store biogasanlæg blev lanceret. Afregningsprisen og lovgivning har tidligt været et problem.
I september sidste år blev der ellers pustet nyt liv i planen om biogasanlægget . Lavere rente og planer for en større reaktor gjorde det igen til en mulighed at få anlægget til at løbe rundt.