23948sdkhjf

Energiforbrugere politianmelder Lars Christian Lilleholt

DENFO, Danske Energiforbrugere, har i dag kl 8.15 politianmeldt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt for overtrædelse af ministeransvarsloven.

Tidligere på året stævnede samme forening ministeren, men det er der i følge Michael Hvitfeldt formand for Denfo ikke kommet noget ud af. 

- Der har siden stævningen af ministeriet ikke været nogen kontakt eller udtalelser om forholdene, skriver han i en mail til Energy Supply.

Netop derfor er foreningen nu gået videre til en politianmeldelse.

- Minister, Lars. Chr. Lilleholt er orienteret og velvidende om, at ministeriet er stævnet for overtrædelser over for Solcelleejere til en værdi på op til 500 millioner kroner siden 2010 og overtrædelser i forbindelse med, at Energinet opkræver transmissions- og systemtariffer for strøm, som de ikke leverer nogen ydelse for, men som produceres og leveres i og fra distributionsnettet ud til de almindelige forbrugere svarende til en gennemsnitsværdi over de sidste 9 år på 925 mio.  

Sådan skriver Denfo om det, der ligger til grund for anmeldelsen.

Hvad der videre skal ske er nu op til anklagemyndigheden. 

Energy Supply arbejder på at få en kommentar fra Lars Christian Lilleholt.

Lov om ministres ansvarlighed
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldeborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. Loven angår ministres ansvar for deres embedsførelse.

§ 2. Borgerlig straffelovs almindelige del finder anvendelse.

§ 3. Ved anvendelsen af borgerlig straffelovs regler om ansvar for medvirken til en lovovertrædelse skal en minister anses for medvirkende til en underordnets handling, når
1) han har været bekendt med, at den pågældende handling ville blive foretaget, og har u ndladt at søge dette hindret. 

2) handlingen har været et nødvendigt eller naturligt middel til gennemførelse af en beslutning, for hvilken ministeren er ansvarlig.

3) han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.
§ 4. Ansvar for en af kongen underskrevet beslutning påhviler såvel enhver minister, der har medunderskrevet, som ministre, der på anden måde har medvirket til beslutningens tilblivelse.

§ 5. En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.

§ 6. Straffen efter § 5 er bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Er forholdet begået af uagtsomhed, er straffen bøde eller hæfte. Stk. 3. Bødestraf fastsættes efter borgerlig straffelovs regler om dagbøder.

§ 7. Bestemmelserne i § 6 gælder kun, såfremt strengere straf ikke er hjemlet i den øvrige lovgivning. Stk. 2. Borgerlig straffelovs §§ 155-157 gælder ikke for ministre.

§ 8. Ministres strafansvar forældes efter borgerlig straffelovs §§ 93-95. Forældelsesfristen er dog i intet tilfælde mindre end 5 år.

§ 9. Med hensyn til erstatningsansvar i anledning af ministres handlinger gælder de almindelige regler om erstatning for skade forvoldt af personer i statens tjeneste.
Givet på Christiansborg slot, den 15. apr il 1964.

Om Denfo

Denfo er en interesse- og paraplyorganisation, der forener en række energiproducenter og -forbrugere, herunder Danske Solcelleejere

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089