23948sdkhjf

Trym-feltet online for DONG Energy

Olie- og gasfeltet Trym er det første norske felt, der bliver produceret via dansk infrastruktur.
DONG Energy har påbegyndt produktionen i sit norske olie- og gasfelt Trym.

- Vi har i en årrække været involveret i efterforsknings- og produktionslicenser i Norge. Vi er stolte over nu også at være aktive som producerende operatør, siger Anders Mørland, ansvarlig for DONG Energy's norske olie- og gasaktiviteter.

Trym er DONG Energy’s første produktion i Norge som operatør, og selskabet har 50 % ejerandel. I forvejen er DONG Energy partner i adskillige producerende norske licenser inklusiv det gigantiske gasfelt Ormen Lange.

Udbygningen af Trym er resultatet af et tæt samarbejde mellem licenspartnerne, DONG Energy og Bayerngas, de danske og norske myndigheder og Mærsk Oil & Gas som operator af den danske Harald-platform.

Det er den første af to brønde i Trym-licensen, der nu producerer. Den anden produktionsbrønd bliver boret i løbet af de næste få måneder.

DONG Energy og Bayerngas investerer tilsammen 2,4 mia. kr. (i 2008-tal) i Trym med estimerede kommercielle reserver på 4,4 mia. kubikmeter gas og 1,1 mio. kubikmeter kondensat. Den maksimale daglige produktion er ca. 1,8 mio. kubikmeter gas og ca. 1.000 kubikmeter kondensat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11