23948sdkhjf

Priserne presser KK Wind Solutions

Den midtjyske producent af styresystemer til vindmøller fik et underskud i det første regnskab efter salget til Solix

KK Wind Solutions skuffer i deres første regnskab efter salget til investeringsselskabet Solix. I deres forskudte regnskab præsenterer de et underskud på 6,4 millioner kroner.

Underskuddet skyldes især et fald i priserne i hele værdikæden bag vindturbiner. Men de billigere løsninger i vindenergi viser også glimt af en lys fremtid for producenten af styresystemer til vindmøller.

- De nuværende udfordringer i markeder har uundgåeligt haft indflydelse på vores kortsigtede resultater. Men det har også bragt en masse muligheder og vækst, at vindenergi bliver en af de mest kompetitive energikilder i verden. Vi tror på, at vores strategi og samarbejde med kunderne giver os nye muligheder og en fortsat lys fremtid, udtaler administrerende direktør Chlinton A. Nielsen i en pressemeddelelse.

KK Wind Solutions fik dog flere nye kunder gennem 2017. De forventer også et stigende aktivitetsniveau gennem 2018.

Dette er selskabets første reelle regnskab, da KK Wind Solutions Holding A/S blev stiftet i forbindelse med salget til Solix. Nedenfor sammenlignes tallene med det tidligere moderselskab KK Group A/S.

KK Wind Solutions Holding A/S
mio. kr. 2016/2017 2015/2016
(KK Group A/S)
Nettoomsætning 1735 1462
Resultat af primær drift 73 174
Resultat før skat 22,4 172
Årets resultat -6,4 133
Balancesum 1662 674
Egenkapital 544 210
Antal ansatte 777 635
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097