23948sdkhjf

Forsyningsselskab skal have ny direktør

Siden etableringen af Arwos i 2010 har direktøren heddet Christian Udby Olesen. Det ændrer sig nu, hvor Christian Udby har ønsket at komme videre i sin karriere.

Han skal fremover være direktør for et andet forsyningsselskab, nemlig Din Forsyning med base i Esbjerg.

Arwos skal derfor finde en ny direktør. 

- Det er med ærgrelse, at vi i bestyrelsen har modtaget oplysning om Christians ønske om nye udfordringer uden for Arwos, siger Jens Wistoft, bestyrelsesformand i Arwos, og uddyber:

- Vi respekterer selvfølgelig Christians beslutning og har forståelse for hans ønske om at prøve kræfter med noget nyt. Samtidig glæder vi os over, at vi har så dygtige medarbejdere, at de er attraktive for andre, store selskaber. Vi ønsker derfor at få gavn af Christians kompetencer og store viden til det sidste og slipper ham først, når hans opsigelsesvarsel udløber ved udgangen af juli.

Christian Udby Olesen kan dermed være med til at sikre en god overlevering og fortsættelse af de store projekter, som Arwos pt. er involveret i. Det drejer sig blandt andet om etablering af drikkevands- og spildevandsløsning til datacenterprojekterne i Kassø, ligesom der er større renoveringsprojekter i gang inden for især spildevandsområdet.

Bestyrelsen i Arwos vil i den kommende tid igangsætte processen med at finde en ny direktør.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078